![]() Pistacieis er lavet på økologisk mælk fra Osted Mejeri og pistacienødder fra byen Bronte, som ligger på den sicilianske vulkan Etna. Økologisk mælk og sicilianske nødder Vores mælkeis er baseret på økologisk sødmælk med lidt fløde. Fedtprocenten ender et sted mellem 6 og 10 procent afhængigt af smagsvarianten. Vi blander, pasteuriserer og forædler selv vores mælkebaser, så vi kan skabe den bedst mulige konsistens. Mælken kommer fra det økologiske Osted Mejeri, som af kendere (og os selv) betragtes som den bedste mælk i Danmark.
Mandlerne kommer fra området omkring Sirakus i byen Avola, hvor man har specialiseret sig i mandler, siden grækerne herskede på Sicilien. Hasselnødderne ristes på Sicilien, hvor man benytter en mørkere ristningsmetode end i resten af Italien. Som de eneste i byen, har vi ægte siciliansk pinjekerneis. Pinje vokser over hele Sicilien, men de delikate kerner er meget svære at høste.
|
|
SICILIANSK IS • SKYDEBANEGADE 3 • DK-1709 KØBENHAVN • +45 30 22 30 89 • MAIL@SICILIANSKIS.DK |