Se
kontrolrapport
Hvor økologiske
er vi?

Sicilien Rundt

Sicilien er velsignet med fremragende landbrugsjord. Der er masser af sol og nedbør. I øens østlige ende troner den aktive vulkan Etna, som gøder jorden med vulkansk aske. Hver vinter rejser vi rundt på Sicilien og smager os frem til de bedste råvarer …

Pistacie

Pistaciekernerne hakkes som pynt.

I området omkring den lille by Bronte, som ligger på vulkanen Etna, har man dyrket pistacienødder i over 1000 år. De gror i 300-900 meters højde, helt overladt til naturens luner og direkte på den rå lavajord. De bliver høstet hvert andet år med håndkraft, og hele byen samles for at hjælpe til med at plukke, tørre og pakke pistacienødderne.

Etna / Bronte

De er af kendere vurderet til at være verdens bedste pistacienøder, og de har fået kvalitets mærket DOP (Denominazione di Origine protetta) , som står for Beskyttet Oprindelses Betegnelse, under navnet “Pistacchio verde di Bronte”.

Deres grønne farve og høje værdi har givet dem kælenavnet ‘l’Oro verde dell’Etna’ – Etnas grønne guld.

Læs mere om Bronte og deres pistacienødder her.

Mandler

Mandler hakkes til pynt.

Avola

Vores mandler gror omkring byen Avola i provinsen Siracus. Sorten hedder pizzuta og betragtes som den mest kostbare og delikate type i verden. Den blomstrer om vinteren og gror ved kysten i lave bakker, hvor den får maksimalt meget sol.

Sortens kraftige aroma og delikate smag gør mandlerne meget velegnede til isproduktion og fantastisk granita med en smule kanel på.

Pinjekerner

De sicilianske pinjekerner kendes ved, at de er kompakte og små og har en meget aromatisk smag. Pinjetræer gror overalt på øen og bliver høstet seks måneder om året ved håndkraft, hvilket også gør dem ret kostbare.

Hasselnød

Vi pynter isen med friskhakkede nødder

Vi importerer selv vores hasselnødder fra en producent centralt på Sicilien hvor hasselnødderne bliver samlet fra de omkring liggende områder, bla. Nebrodi bjergene som har nogle af øens bedste hasselnødder.

Sicilianske hasselnødder  har en kraftig smag og er derfor velegnede til at blive ristet mørkt, hvilket giver en fyldig nøddearoma med en lettere brændt eftersmag som bliver længe i munden.

Chokolade

Hos Bonajuto i Modica produceres chokoladen efter metoder, som stammer fra aztekerne.

Modica

Vi får specialfremstillet vores chokolade i byen Modica fra det hæderkronede sicilianske dolceria (søderi) Bonajuto, der har lavet chokolade siden 1880.

Modica er Siciliens hovedstad, når det kommer til chokolade. Her har de specialiseret sig i chokolade i mere end 500 år og har over 80 små chokoladeværksteder i byen. Her bliver eksperimenteret med alle mulige slags krydderier,  blandt andet: merian, muskat, hvid pepper, salt, kanel og kardemomme for bare at nævne nogle få.

Kaffe

Det lille risteri Stagnitta i Palermo

Palermo

Vi laver vores kaffeis med kaffe fra det lille familieristeri Stagnitta i hjertet af Palermo, hvor mesteren Marilú Stagnitta har ristet kaffe i årtier til stor glæde for byens barer. Det er en klassisk og original, siciliansk kaffe, som har bid og aroma.

Comments are closed.